Bloggfrslur mnaarins, nvember 2007

Skynsamlegt hj Geir!

a er afar skynsamlegt hj Geir Haarde forstisrherra a fresta fyrirhuguum skattalkkunum rkisstjrnarinnar, enda htta v a arur almennings af slkum skattalkkunum fri fyrir lti verblgublinu ef af eim yri vi nverandi astur. er betra a ba - svo skattalkkanir veri almenningi til ga.

etta er takt vi blogg mitt Matarskattslkkun mistk?

Hins vegar geta eir sem eru lgstu laununum - og ummnnunarstttirnar - ekki bei eftir lfsnausynlegum kjarabtum. a verur hins vegar vandi a finna lausn v vandamli n ess a hreyfa vi verblgu - en lausn verur samt a finna!!!

Mn tillaga er a sta ess a hkka skattleysismrk - sem auka kaupmtta allra - lka hinna hst launuu - veri skilgreind kvein lgmarksframfrsla. eir sem ekki n tekjum til a standa undir slkri framfrslu fi greiddar lgtekjubtur svo lgmarksframfrslumarki veri n.


mbl.is Skattalkkun fresta?
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Vextir balna rtt yfir meallagi!

Miki er rtt um afar ha vexti balna um essar mundir, en stareyndin er s a vextir balna balnasjs eru rtt yfir meallagi tmabilsins 1993-2007. ber a hafa huga a vextir banka og sparisja hafa ekki enn n v ha vaxtastigi sem var slkum lnum bankanna fyrir gstmnu 2004. a er heldur ekki lengra san en gust 2002 sem raunvextir hsbrfalna voru hrri en nverandi tlnavextir balnasjs.

Reyndar eru nverandi vextir balnasjs heilum 4% lgri en hstu raunvextir hsbrfalna sem nu 9,5% tmabili ri 1991.

Stareyndin er s a vextir hsbrfalna voru iulega bilinu 5,5%-6,05% eins og sj m mefylgjandi tflu sem byggir upplsingum fr Selabankanum um vxtunarkrfu hsbrfa og tlnavexti balnasjs tmabili 1993-2007.

sta ess a almenningur ttar sig ekki essu er eli hsbrfakerfisins sem lagt var af sumari 2004. Hsbrfin bru fasta vexti, en raunverulegir vextir komu fram affllum - ea yfirveri - hverjum tma fyrir sig. Affllin voru ekkert anna en fyrirframvaxtagreisla mismuni fastra vaxta hsbrfanna - lengst af 5,1% - og raunvxtum sem birtust vxtunarkrfunni - sem oft var bilinu 5,5% - 6,05% - og var reyndar 7,6% upphafi ess tmabils sem mefylgjandi tafla snir.

vaxtarun


Fyndinn - en heppilegur misskilningur Markaarins

a er fyndinn en fyrir mig heppilegur misskilngur Markaarins- fylgiblas Frttablasins - sem birtist baksu ess annars gta blas dag.

"frtt" blasins segir a g hafi sagt upp strfum vegna ess a g muni nstunni vera snupraur fyrir frgan tlvupst sem g sendi fyrir lngu san af misgningi allan tlvupstlistann minn hj balnasji, me trsnningi r auglsingum Kaupings, sem hfu gengi um netheimum um skei.

etta er fjarri lagi! Gumundur Bjarnason snuprai mig samdgurs fyrir essi mistk - sem eftir a hyggja voru dlti kmin. a stendur ekki til a gera a aftur svo gviti - enda fari a styttast a g veri yfirhfu snupraur sem opinber starfsmaur ar sem g bara mnu eftir sem slkur!

Raunveruleg sta ess a g htti hj balnasji er einfld. g er binn a vinna ar rm 8 r og taka tt mrgum spennandi verkefnum. Mr fannst bara komi ng og rttur tmi til a skipta um vettvang. Flknara er a ekki.

essum 8 rum hef g last miklaog vtka reynslu sem bttistvi reynslubankann sem var tluverurfyrir.g hef teki tt miklum breytingum starfsemi balnasjs og starfi ar tt samskipti og samstarf vi fjlmarga fluga aila - innan lands og utan.

sasta ri var g lnaur srverkefni 6 mnui til norska Hsbankans. a var frbr tmi og frbr reynsla. kjlfar essfkkfreyska Almanna- og heilsumlari mig til rgjafar vegna endurskipulagningar hsnismla Freyjum. a var mjg spennandi og gefandi verkefni.

a er ekki hva sst grunni jkvrar reynslu vi vinnslu essaranlegu verkefna sem g kva a stofna um mig fyrirtki og reyna fyrir mr vettvangisjlfstrar rgjafar og srfrivinnu, tt g s a sjlfsgu einnig tkkkinu eftir nju spennandi starfi ef a bst!

Vegna ess a hin fyndni, en heppilegi misskilningur Markaarins, gti ori til ess a einhverjar efasemdir vknuu um getu mna og hfni eim vettvangi sem g hyggst n halda inn , fyrst um sinn a minnsta, birti g texta annarsvegar umsgnHans Pauli Strm, flags- og heilbrigismlarherra Freyja og hins vegar memlabrf fr Ronnie Thomassen verkefnisstjra fyrrgreindra breytinga hj Almanna- og heilsumlarinu vegna verkefna minna Freyjum:

Udtalelse vedrrende Hallur Magnsson

Hallur Magnsson har i 2007 ydet konsulenthjlp i forbindelse med arbejdet med den aktuelle frske boligreform, som er det mest omfattende boligpolitiske initiative p Frerne i de seneste 40 r.

I sin rdgivning har Hallur Magnsson koncetreret sig om den konomiske aspekter af boligreformen. Han har udfrt er hj kvalificeret fagligt og professionelt arbejde, som har vret af vsentlig betydning for den endelige udformning af boligreformen.

Hans Pauli StrmSocial- og sundhedsminister

Udtalelse vedrrende Hallur Magnsson

I forret og sommeren 2007 har Hallur Magnsson som konsulent vret tilknyttet arbejdet med den frske boligreform. Boligreformen bestod af en ny lejelovgivning, en ny lov om andelsboliger, samt en finansiel reform som omfattede en rkke ndringer af de eksisterende tre boligfonde.

Hallur Magnsson har primrt rdgivet i forbindelse med boligreformens finansielle del, og i forbindelse med udarbejdelsen af visse dele af andelsboliglovgivningen. Samarbejdet med Hallur har vret forbilledligt, og han har i sit arbejde vist gode evner til at pvise og analysere de centrale problemstillinger p de omrder han har rdgivet. De lsningsforslag Hallur har foreslet har ligeledes vret af sdan en kvalitativ karakter, at de direkte kunne anvendes til at foretage de ndvendige justeringer og ndringer af lovkomplekset. Min vurdering som projektleder er sledes den, at det havde krvet vsentligt flere ressourcer at opn de samme resultater i lovgivningsarbejdet, hvis Hallur Magnsson ikke havde vret tilknyttet projektet.

Helhedsvurderingen af Hallurs rdgivning i forbindelse med den frske boligreform er, at denne har vret af hj faglig og professionel kvaltet. Jeg kan p denne baggrund give Hallur Magnsson mine bedste anbefalinger.

Ronnie Thomassen projektleder


Gagnaveitan fram almenningsveita

a er fagnaarefni a Gagnaveita Reykjavkur, etta vermta dtturfyrirtki Orkuveitu Reykjavkur, veri fram almenningsveita.a er skilegt a til staar s trygg gagnaveita sem sji fyrirtkjum og heimilum rugga ljsleiaratengingu hflegu veri.

Tilvist veitunnar tryggir samkeppni - sta fkeppni - og ar af leiir lgra og stugra ver til neytenda en ella.

Hafa ber huga a um er a ra veitu sem tryggir sluailum stafrnnar jnustu, strum og smum, agang a heimilum almennings. a tryggir samkeppni a hafa almenningsgagnaveitu sem valkost sta ess a mgulega urfa einungis a reia sig stra, sterka einkaaila fkeppni sem nta fkeppnisastu sna til a hygla dreifingu efnis eigin fyrirtkja kostna annarra.


mbl.is Htt vi a selja Gagnaveitu Reykjavkur
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Tek undir me Talsmanni neytenda!

g tek undir vandaa og mlefnalega gagnrni Talsmanns neytenda kvifrumvarpi til laga um fyrningu krfurttinda. frumvarpinu er lagt til a lengja njan fyrningarfrest kjlfar afarargerar r 4 rum 10 r. Talsmaur neytenda leggst elilega gegn essu kvi hann mli me essu tmabra frumvarpi a ru leiti.

Sannleikurinn er nefnilega s a erfileika fjlskyldna eirra sem lenda gjaldroti eru ngir - tt ekki veri fari a framlengja upp 10 r fyrningarfest kjlfari afararagerar.

Minni enn og aftur nausyn ess a styrkja embtti Talsmanns neytenda. a er mikilvgt barttuml neytenda.

Svo er n a!


Vertryggingin betri 1990 - 2004

umrunni a undanfrnu hafa "fjrmlasrfringar" af llum tegundum og gerum haldi v lofti a myntln og vertrygg lnvru betri en vertrygg ln slenskum krnum. etta er rtt hj eim - ef vi horfum handvalin tmamrk sem hentar rksemdafrslu eirra.

Eftir a hafa snuprahinn duglega og mlefnalega Talsmann neytenda vefsu minni vegna afstu hans til vertryggingar - hef g fengi nokkra bendingar um rksemdafrslur sem styja mitt ml.

Ein bendingin var a Gumundur lafsson, hinn skemmtilegi hagfringur, sem t stendur af sr tzkustrauma, enda flugur velli, hafi snt fram a ef arir mlipunktar eru valdir, td. tmabli 1999-2004, hefi vertryggingin veri betri!

etta m sj frslu Gumundar sem g vil kalla:Lobbi um vertryggingu!

a hefur hins vegar ekki veri tzku a halda slku fram!

Afstaan gegn vertryggingu hefur nnast veri eins og trbo - en sta til a halda llum kostum og gllum til haga.

Svo er n a!


Sjmannadagsr og langafi minn Sigurjn Garari

dag eru liin 70 r fr v langafi minn Sigurjn Einarsson skipstjri, oftast kenndur vi togaran Garar fr Hafnarfiri, stofnai Sjmannadagsr samt Henry Hlfdnarsyni og fleirum.

Langafi minn tti eftir a starfa a framgangi Sjmannadagsrs allt sitt lf. Fljtt eftir stofnun Sjmannadagsrs hf a fjrsfnum til byggingar dvalar- og elliheimilis fyrir aldraa sjmenn. Sigurjn langafi minn hlt land ri 1957 til ess a taka vi sem fyrsti forstjri Hrafnistu, dvalarheimilis aldrara sjmanna. voru 20 r liin fr stofnun Sjmannadagsrs.

Hrafnistu rkti Sigurjn sem forstjri 8 r og vi hli hans langamma mn Rannveig Vigfsdttir.

Tuttugu rum sar, 1977, hguu rlgin v annig a Rannveig langamma mn og fyrrum hsstra Hrafnistu Reykjavk, var s fyrsta sem flutti ntt dvalar- og hjkrunarheimili Hrafnistu Hafnarfiri, heimab eirra hjna.

N essum merkisdegi er mr ljft og skylt a minnast essara ndvegishjna. tt g muni glggt eftir langafa mnum, Sigurjni Garari, var g ekki nema tpra 7 ra egar hann var brkvaddur stuttu eftir a hann hafi haldi ru fyrir minni sjmannskonunnar hfi ann 3. janar 1969.

Aftur mti tti g margar gar stundir me langmmu minni, Rannveigu, bi heima Austurgtu 40 og Hrafnistu Hafnarfiri eftir a hn fluttist anga.

Fyrir essar stundir er g akkltur.

Mig langar af tilefni dagsins annars vegar a birta lsingu langafa mns a adraganda stofnunar Sjmannadagsrs og hins vegar vitna til ru hans vi vgslu Hrafnistu:'

Ekki veit g, hva tveir menn rddu fyrst sn milli um stofnun Sjmannadags, en a tla g, a skriur hafi fyrst komizt a ml fyrir alvru, egar vi Henry Hlfdnarsson bundumst samtkum um a ryja v braut. Var a a samkomulagi me okkur, a mli skyldi bori fram vi sjmenn me eim htti, a Henty kallai loftskeyta- ea talstina bv Hannesi rherra, sem hann var loftskeytamaur , og tilkynnti sjmnnum, sem til hans gtu heyrt, a hann hefi ml fyrir a leggja og vru eir hvattir til a hlusta vel. Mitt hlutverk var svo a taka strax til mls og mla me stofnun dagsins. Undirtektir uru egar sta svo gar, a fram var haldi og dagurinn stofnaur brerni...

(Sigurjn Einarsson, Sigurjn Garari. Endurminningar Sigurjns Einarssonar skipsstjra (Reykjavk 1969), bls. 241.)

...egar g tek n vi lykli Dvalarheimilis aldrara sjmanna, sem tkni eirrar vrzlu sem mr er ar me falin, kemur mr hug a essi lykill er fleiri vegu tknrnn, v a hann gengur a byggingu, sem er ger r gulli, gulli okkar innri manns, gulli samstarfs og brralags, eirra kennda, sem mannkyni er v miur of ftkt af, en endist bezt til fegurra og betra lfs. Mtu fast efni er hr mann og drenglund og um lei verugur og gagnlegur minnisvari sjmannasamtakanna Reykjavk og Hafnarfiri....

(Sigurjn Einarsson, Sigurjn Garari, bls. 251)


Talsmaur neytenda villigtum!

Talsmaur neytenda er villigtum umrunni um slensku vertrygginguna. a kemur ekki vart ar sem neikvir fordmar hans gagnvart vertryggingu hafa lengi legi fyrir. etta er synd v a flestum rum mlum hefur afstaa hans og vinnubrg veri til mikillar fyrirmyndar.

Ef vi viljum halda slensku krnunni - er vertryggingin nausynleg - og neytendavn.

Talsmaur neytenda misskilur greinilega skrslu Richards Porters hagfrings og annarra hfunda skrslu sem unnin var fyrir Bresk-slenska verslunarri, ef marka m ummli talsmannsins Morgunblainu dag.

Talsmaurinn segir: "a er ngjulegt a arir skuli sj vertrygginguna smu augum og g en g hef veri a skoa hana gagnrnisaugum t fr hagsmunum neytenda."

Hrna gtir misskilnings sj talsmanninum.Porter sr ekki vertrygginguna smu augumVertryggingin felur nefnilega sr vernd fyrir neytandann langtmafjrfestingum. Sannleikurinn er nefnilega s a raunvextir langtmalna vertryggum krnum munu t vera lgri en raunvextir vertryggra langtmalna slenskum krnum. vertrygg ln til langs tma yru aldrei fstum vxtum - heldur fljtandi - sem taka mi af vaxtastig markai hverju sinni.

Eli algengustu balna slendinga - vertrygg annuitetsln fstum vxtumtil langs tma slenskum krnum - er sveiflujfnun.annig jafnast hrif mikilla sveiflna vxtum og verblgu t og koma ekki af fullum krafti fram straukinni greislubyri. Heimilin fara v ekki hausinn vegna sngglega straukinnar greislubyri vegna tmabundinnar hkkunar vaxta - lkt og gerst hefur hsnislnakreppunni Bandarkjunum ar sem heimilin hafa ekki bolmagn til a takast vi hkkun fljtandi vaxta lnum snum.

etta er kjarni einmitt kjarninn gagnrni skrslunnar. Neytendavnt eli vertryggra langtmalna slenskum krnum me fstum vxtum gerir a a verkum a hkkun vertryggra skammtmavaxta hefur ekki sngg og hastarleg hrif vertrygg langtmaln sem egar hafa veri tekin, auk ess sem hrif slkra vaxtahkkanna eru lengi a koma fram vxtunarkrfu nrra langtmalna.

skrslu Porters er bent a Selabankinn hafi tt erfileikum me a n tkum verblgunni og nefna eir sem einn orsakavald vertryggingu, sem s notu me mun vtkari htti hr landi en annars staar. skrslunni leggja eir til a Selabankinn endurskoi aferafri sna, en kvaranir hans hafi stundum rist af gengi krnunnar og a bankinn hafi haft tilhneigingu til a nota gengi krnunnar til a reyna a n verblgumarkmium snum.

stan er ofangreind. Sveiflujfnunin verur til ess a heimilin lenda ekki kaldan klaka nnast einni nttu vegna grflegarar hkkunar skammtmavaxta. Vegna vertryggra annuitetslna hafa heimilin svigrm til a hafa sig og vi slkar astur.

Hr hafa skrsluhfundar rtt fyrir sr. Nverandi aferafri Selabankans dugir ekki ein og sr - enda arf a nota arar aferir vi stjrn efnahagsmla ar sem strsti hluti lna heimilanna eru vertrygg. Selabankinn geri afdrifark mistk snum tma egar hann lkkai bindiskyldu bankanna versta tma sem var til ess a bankarnir gtu dlt njum hundruum milljarar krna inn efnahagslfi - og sprengt a loft upp. Vi ann vanda glmir Selabankinni dag - og hefur - lklega vegna ess a hann vill ekki viurkenna mistk sn - hafna v a auka bindiskylduna a nju sem er hin rtta afer barttuna vi verblgu vertryggu hagkerfi.

A lokum - tt g snupri Talsmann neytenda vegna rtgrinna neikva fordma gar vertryggingar - vil g benda ga vefsu hans og undirstrika a hann hefur unni trlega gott starf - tt honum s binn afar rngur stakkur - meal annars vegna skorts mannafla.

Sj einnig eldri pistil minn: Flottur Talsmaur neytenda


Matarskattslkkun mistk?

a var athyglisvert a hlusta Valgeri Sverrisdttur halda v fram a lkkun matarskatts sastlii vor hafi veri efnahagsleg mistk. Me essu tekur Valgerur byrg hluta ess vanda sem rkisstjrnin stendur n frammi fyrir efnahagsmlum.

a er hins vegar einnig athyglisvert a nverandi rkisstjrn tlar a halda fram skattalkkunum me eim efnahagslegu hrifum sem slkt kann a hafa.

Vonandi mun rkisstjrnin hinkra me r skattalkkanir ar til efnahagsstand leyfir - og rf er a ta undir efnahafslfi. a er skynsamlegt - eins og a var skynsamleg tlun hj fyrri rkisstjrn a ba me hkkun balna 90% af hflegri b ar til tlaur slaki yri efnahagslfinu lok rs 2006 og rinu 2007 kjlfar framkvmda vi lversbyggingu Grundartanga og framkvmdir Austurlandi.

S skynsamlega tlun var reyndar a engu egar bankarnir komu hmlulausir inn hsnislnamarkainn versta tma - miri uppsveiflu hausti 2004 - og settu allt hvolf me v a dla inn fleiri hundru milljara inn hagkerfi stuttum tma.

Sem betur fer er a einungis rki sem getur lkka skatta - annig a annar aili getur ekki sett strik reikninginn eins og bankarnir geru snum tma.

N er framhaldi v einungis hndum rkisstjrnarinnar. Vonandi spilar hn vel r spilunum - svo fyrirhugaar skattalkkanir brenni ekki upp verblgublinu og almenningur sitji uppi verri stu en ur. Vi viljum ekki smu kreppuna og runum 1991-1995.

Svo er n a!


Flagsleg ln balnasjs til sunda fjlskyldna

tengslum vi umruna Alingi hefur komi fram s misskilningur a balnasjur hafi ekki veitt flagsleg ln gegnum tina. a er ekki rtt. Sjurinn hefur lna verulegar fjrhir flagsleg ln til sunda fjlskyldna. Meira um a slinni:

http://hallurmagg.blog.is/blog/hallurmagg/entry/370174/


mbl.is Vifangsefni er a sna run hsnismarkai vi
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Nsta sa

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband